Follow:
AALBORG

Tapas & modeshow hos Hr. & Fru B

I torsdags var jeg taget til Sæby, med et par andre bloggere,  for at deltage i event/kundeaften hos Hr. og Fru B. (Besøg Facebooksiden her).
Det var en super fed aften, med masser af lækkert tøj, inspiration og tøsehygge. Jeg fik taget knap 250 billeder den aften, og ville ønske jeg kunne vise jer dem alle.

Vi blev forkælet med den lækreste tapas, vin og søde drikke, som der på ingen måde var sparet på og vi var godt mætte da modeshowet gik igang.
Modeshowet var yderst inspirerende, med friske modeller, som ikke var bange for at ryste med bagdelen, tage armbøjninger eller posere foran publikum og os bloggere. Jeg var især vild med mixet af modeller, med forskellige kropstyper og forskellige aldre.

Modellerne viste lækre style med blal. striber, mønstre, denim, skind, lækre strømper, skønne sneakers og sandaler. Jeg har udvalgt et par af mine favorit looks fra showet, som jeg håber kan inspirere jer.

Hr. og Fru BJeg elsker at være til events, hvor der virkelig bliver gjort noget ud af det, som her hos Hr. & Fru B. Hvor personalet er imødekommende og man lige frem kan mærke hvordan de brænder for det de laver og hvordan de nyder at betjene kunderne.

Jeg lyver ikke når jeg siger at det er et af de bedste events/modeshows, som jeg har været til. Det har helt sikkert noget at gøre med den fantastiske energi og stemning der var. Personalet var gode til at forkæle og servicen var virkelig i top!

Jeg forelskede mig i en masse lækre items, bl.a. den smukke røde kjole med striber fra Stine Goya, Army jakken med broderi (som iøvrigt er lavet i begrænset antal!)  står højt på ønskesedlen.

Vi var så heldige at få et par lækre gaver med hjem, som i måske har set på min Instagram profil (LiselotteA) fik jeg et par virkelig fine smykker fra Pernille Corydon og en parfume.


Hr. og Fru B

Hr. og Fru B

Jeg håber at i har fået en masse lækker inspiration til jeres forårsgarderobe i mit indlæg her, jeg er hvertfald selv fyldt med inspiration! Tøjet forhandles som sagt hos Hr. og Fru B. som har butikker i bl.a. Aalborg, Sæby, Hjørring, Randers, Skagen og på Frederiksberg. (Se mere på deres Facebookside) Jeg kan virkelig anbefale jer at besøge butikkerne, hvor du altid bliver taget godt i mod og bliver budt på kaffe eller vin, mens du kan shoppe lækre mærker som Stine Goya, Mosh Mosh, Lee, Nümph, MDK, Lollys Laundry og inden længe får de Ganni i butikkerne også – lækkert ikke?

Jeg takker Hr. og Fru B. for invitationen, det er altid dejligt at komme ud og møde en masse nye mennesker, blive hygget om og få inspiration. Linda og jeg skal til endnu et event på mandag, som jeg glæder mig til at fortælle og vise jer endnu mere om. Rigtig god weekend.

/ Liselotte

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Related:

Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Eline Tychsen

    Årh hvor ser det bare fedt ud ☺

    4. marts 2017 at 15:56
  • Reply Ace

    Er vild med glimmerskoene 😀

    5. marts 2017 at 9:47
  • Reply Sanne

    Hvor ser det hyggeligt ud! Er ked af, jeg ikke kunne være der <3

    5. marts 2017 at 16:20
  • Reply Ida Eriksen

    Åh! Jeg gad altså godt have været med <3

    6. marts 2017 at 21:03
  • Reply Stine / Lille My

    Sikke en masse fine ting!

    7. marts 2017 at 15:58
  • Reply Marne Kvesel

    Jeg kun være enig i dine betragtninger. Jeg var selv med til eventet ?

    8. marts 2017 at 20:24
  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.