Follow:
OUTFIT TRAVEL

REJSETIPS TIL MONACO OG ET BEHAGELIGT OUTFIT TIL EN ALT FOR VARM DAG!

Monaco

KJOLE: MANGO // SANDALER: BIRKENSTOCK // SUNNIES: CÈLINE // EARRINGS: LOLAS LOVE

Monaco er måske verdens smukkest by, i hverfald hvis du spørger mig. Den er uden tvivl et besøg værd, hvis du opholder dig i det sydfranske. Vi besøger byen hver gang vi er i Syd Frankrig og hvergang oplever vi noget nyt. Monaco er måske mest kendt for de riges paradis, hvor villagerne er det rene luksus og hvor skatten er lav. Men staten er altså klart et besøg værd også hvis du ikke har r*ven fuld af penge…

Vi tog en endagstur til den lille stat, som ligger helt ud til det tyrkisblå hav. Sonni og jeg tog toget fra Cannes og Clara kørte i bil med mine forældre og søster (så hun kunne få en lille lur). Togturen tog knap en time fra Cannes, som vi boede i. Togturen er super smuk, man køre nemlig langs middelhavet hele vejen og ser en masse lækre strande, små byer og enorme villager og ja så er der aircondition, som er et must når temperaturen sniger sig over 40 grader!

Monaco tips:

– Spis en truffleburger på The Grubers (Ligger i gågaden lige overfor karusellen på havnen) både billig og lækkert!
– Køb en dagsbillet til den alm. bus (koster 5 EUR) og kom hurtigt og let fra A-B, det er varmt i Monaco og der er mange trapper og bjerge!
– De dyre designerhuse har adresse ved Casinoet Monte carlo, ikke så langt derfra ligger en gigantisk Zara.
– Hvis du vil se Monte Carlo casinoet indvendigt, skal du være opmærksom på hvilket tøj du har på du bliver nemlig ikke lukket ind i klipklapper, korte shorts eller en tanktop!
– Nyd en cocktail eller en cola på en af barerne ved havnen med udsigt til de store smukke yachts (og føl dig lidt…. meget fattig)
– Tag bussen op på toppen af bjerget og nyd de smukke gader (Det er bl.a. her mine outfitbilleder er fra) se Monaco fra toppen og føl dig igen en smuuule fattig.
– På bjergets top ligger et gigantisk akvarium og slottet også, her kan du få en smuk rundvisning!
– Monaco er kendt for sit formel 1 og på kyststrækningen finder du div. formel 1 biler du kan blive fotograferet med – der er også et museum m.m (men her er jeg ikke så stærk)
– Før slottet mødes du af en masse fine, gamle gader med soveniersbutikker, men lad dig ikke narre ind i mellem findes der også unikke butikker, jeg fortyder bl.a. jeg ikke købte en håndlavet taske i en af de små boder.
– Danske Isabel Kristensen har en butik tæt ved slottet, klart et besøg værd men skal du købe noget skal du have den store pengepung frem!
– Tag for sjov en brochure foran de mange egendomsmæglere og føl dig igen en smule fattig når du finder ud af hvor få kvm du får for 10. mio. EUR!!!!

Har i andre gode tips, må i endelig komme med dem, så tilføjer jeg dem på listen….

Monaco

Monaco

Er Monaco så børnevenlig?

Både og ….. I Frankrig generelt (og i Italien for den sags skyld) er det svært at finde et toilet med pusleplads og du må være forberedt på at skifte ble på gulvet (vi brugte oftes klapvogen, som kan ligges helt ned) Det er langt fra alle restauranter og cafeer som har højstole. En smal klapvogn er alpha omega, der er nemlig mange smalle gader. Monaco har ikke meget at byde på for børn, men karrusellen på havnen var klart et kæmpe hit og efter et par ture i den var Clara klar til en dag i klapvogen i 40+ grader.

Læs også: Smukke Cannes Marina, i flot rød kjole og fine sorte mules

/ Liselotte

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Related:

Previous Post Next Post

5 Comments

  • Reply Eline Tychsen

    Super fedt og godt indlæg!
    Og hallo hvor smokin’ lækker ser du ikke lige ud 😍

    16. august 2017 at 17:29
  • Reply Camilla

    Virkelig godt indlæg og gode tips! 🙂

    17. august 2017 at 8:34
  • Reply Camilla Nørgaard

    Åhh, jeg kunne da godt lige sådan en tur til Monaco. Virkelig skøn kjole, i øvrigt! :*

    18. august 2017 at 11:19
  • Reply Mia // www.blogaboutmia.dk

    Super fedt indlæg med dybdegående info! 😀
    Og hvor er du bare en smækker mama med en lækker LV taske <3

    18. august 2017 at 22:18
  • Reply Ida B

    Jeg vil så gerne dertil! Og hvor ser du skøn ud <3

    20. august 2017 at 11:25
  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.