Follow:
AALBORG FOOD

GIRLS NIGHT OUT – Sørensen’s Restaurant & Musikbar

Hvad skal i lave her i weekenden? Jeg kan anbefale jer en aften ude med kæresten, eller med jeres veninder på Aalborg nye spisested og musikbar!

For efterhånden et lille stykke tid siden, var jeg inviteret til middag på Aalborgs nye spisested  Sørensen’s Restaurant & Musikbar, sammen med en håndfuld bloggere. Restauranten ligger i Casa Blancas gamle lokaler (Ved Stranden 4, 9000 Aalborg) og har fået den fineste renovering, lokalerne er store, lyse og fyldt med hygge i form at lammeskind, brædeovn, fine lamper og rå mustensvægge. Udover den fine renovering har Sørensen’s Restaurant & Musikbar det lækreste menukort!

Sørensen's Restaurant

Sørensen's RestaurantJeg startede ud med et glas kølig hvid vin og den lækreste koldt røget laks med salat, rygeost og citron creme og jeg må virkelig sige at det var en af de lækreste forretter jeg nogensinde har fået. Efterfulgt af den største og møreste Angus Ribeye bøf, jeg nogensinde har fået. Til bøffen var der hjemmelavet fritter og den skønneste hjemmerørte bearnaise. Jeg var i den 7. himmel, som resten af bordet og kæmpede virkelig med at spise den støre saftige bøf op, og det lykkedes desværre ikke! Dog havde jeg plads til en lille dessert, det har man vel altid – har man ikke?

Sørensen's Restaurant
I weekenderne er der livemusik, cockatails og mulighed for dans hos Sørensen’s Restaurant & Musikbar. Jeg er vild med ideen om at jeg kan tage mine veninder under armen, spise en lækker middag med vin og hænge ud samme sted hele aftenen med lækre cocktails og musik. Jeg føler mig på mange måder lidt for gammel til at suse rundt på Aalborgs unge diskoteker og jeg synes virkelig at Aalborg har manglet et sted som Sørensen. Jeg glæder mig til at tilbringe mange hyggelige aftener med mine veninder der.

I den kommende tid vil der ske en masse nye ting hos Sørensen’s Restaurant & Musikbar, jeg kan  bl.a. afsløre at brunch bliver en af de nye ting og med den betjening og anretninger vi fik, kan jeg kun glæde mig til at smage brunchen, i kan følge med i det hele på Sørensen’s Restaurant & Musikbars Facebook side

/ Liselotte

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Related:

Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Lullumut

    Årh mums, det ser godt ud 🙂 Jeg får virkelig lyst til en stor bøf med fritter og bearnaise <3 😛

    16. december 2017 at 18:54
  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.