Follow:
LIFESTYLE

2018 SPÆNDENDE PLANER, REJSER OG EN RUND FØDSELSDAG!



Vissevasse kalender / købes her 

Vissevasse er blevet meget mere end bare plakater med fine motiver, deres sortiment har udviklet sig til at være plakater, kalendere, notesbøger, spil og meget meget mere. Sidste år havde jeg også en Vissevasse kalender, som har hjulpet os med at holde styr på vores travle hverdag og holde styr på hvem der havde planer hvornår. Det fungere super fint for os og jeg synes personligt at det er dejligt at kalenderen er dekorativ at kigge på som denne!

2017 har på mange måder været et hårdt år, med alt for meget sygdom, dødsfald, sygehusbesøg i massevis og masser af andre ting, som gør at jeg har valgt at få psykologhjælp, så jeg kan komme ordentligt på benene igen og blive glad og forhåbentlig få en masse overskud. Selvom jeg har haft et hårdt år, har 2017 også budt på en masse gode oplevelser, som jeg vil dele med jer i et andet indlæg.

2018 blev budt velkommen helt stille og roligt, vi havde nemlig valgt og behov for en nytårsaften i vores eget tempo og selskab med lidt vin og med de mennesker som betyder mest. Mit overskud er lig nul og mit humør har også været bedre. Jeg trænger mest af alt bare til at gemme mig væk under dynen og komme frem når foråret melder sin ankomst. 2017 har virkelig været hård mod mig og ikke mindst mod min familie!

Vissevasse kalender

HELDIGVIS, har jeg  allerede en hel masse spændende planer for 2018. 2018 bliver helt sikkert et år med masse af rejser! Mine forældre har været så søde og invitere os ud og rejse, vi skal til Furteventura og jeg glæder mig virkelig meget! Jeg glæder mig til at komme væk fra hverdagen, tænke positive tanker og bare slappe af. Vi skal bo på hotel med All incl. så vi skal ikke tænke på noget som helst ud over os selv og hinanden, vi rejser allerede om en uge.

Jeg planlægger også en mini Getaway med min veninde Maria, sidst vi var afsted sammen var vi i Göteborg med Stenaline og vi har længe snakket om at vi skal afsted igen. Hvor vi skal hen er endnu ikke planlagt, vi har tidligere været i London, Portugal og Spanien og hun er uden tvivl den bedste rejsemakker der findes og ikke mindst min bedste veninde!

Vi går og venter i spænding på om vi kan få lov til at renovere vores hus, mange af jer ved jo at vi har købt et “gammelt” hus, som vi er ved at sætte i stand, og vi håber at vi i år kan få indfriet alle eller i det mindste et par af følgende renoveringer: Nye gulve, nye lofter, nyt el, nyt køkken, gulvvarme, nyt badeværelse, loft til kip m.m. Jeg glæder mig rigtig meget til få vores drømmehus, men knap så meget til byggerod og kaos!

KONCERTER OG STAND UP! Jeg elsker stand up og jeg elsker koncerter, jeg har også en del i vente her.  Til sommer skal jeg til København og besøge Tina og til Enrique Iglesias koncert, vi har de sidste mange mange år snakket om hvor fedt det ville være at opleve ham live, så da Facebook delte nyheden om at Enrique kom til Danmark, var Tina klar ved tasterne og fik hurtigt bestilt to billetter til os. Tina og jeg har engang været “naboer” og det er simpelthen så mærkeligt at vi nu bor i hver sin ende af landet, jeg i Aabybro og Tina i Roskilde. Udover Enrique har jeg også bestilt billetter til Ruben Søltoft på Skråen i Aalborg og til Musicalen Kærlighed ved første hik, det er vildt at det er 20 år siden den havde præmiere!

I Oktober måned fylder jeg 30 år i og som der ser ud lige nu kan jeg ikke bestemme mig for om jeg vil holde en stor 30 års fødselsdag med tema, mad og alkohol i lange baner, eller om jeg vil holde en intim tøsemiddag.

Jeg har alt dette i vente og helt sikkert meget mere, jeg vil slutte af med at sige til til alle jer som vælger at læse med. Både her på bloggen og på Instagram @Liselottea.

GODT NYTÅR!

/ Liselotte

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Related:

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Eline Tychsen

    Det bliver så godt med en tur væk fra det her forfærdelige vejr! ❤️ du fortjener det! I fortjener det!! Og det er så skønt med alt det du har i vente smukke. Ønsker at det her bringer dig alt og meget mere til af lykke, smil og glæder ❤️

    1. januar 2018 at 17:47
  • Reply Eline Tychsen

    Det bliver så godt med en tur væk fra det her forfærdelige vejr! ❤️ du fortjener det! I fortjener det!! Og det er så skønt med alt det du har i vente smukke. Ønsker at det her bringer dig alt og meget mere til af lykke, smil og glæder ❤️

    1. januar 2018 at 17:47
  • Reply Lullumut

    Sikke en smuk kalender 🙂 Jeg bruger min kalender digitalt, hvor jeg også kan se min mands aftaler. Men skulle jeg have en anden kalender, er denne et godt bud 🙂
    Er ked af du har haft sådan et år, søde. Jeg håber, 2018 bliver et langt bedre år for dig <3 Bliver da så dejligt med en masse gode ting at se frem til – herunder rejse lige om snart 🙂
    Jeg synes heller ikke, 2018 har været et nemt år. Der har været mange gode ting men alt for meget på en gang. Nyt arbejde oven i graviditet og bryllup er ikke nemt. Og så min fars dødsfald lige som det hele begyndte at hænge sammen igen. Pyh..

    2. januar 2018 at 11:29
  • Leave a Reply