Follow:
LIFESTYLE

ÅRET DER GIK 2018

Hvert år laver jeg et indlæg som dette, et indlæg hvor jeg samler op på året der gik, på både godt og ondt. 2018 har for mit vedkommende budt på en masse spændende oplevelser, ferier, en rund fødselsdag og et dødsfald.  Jeg elsker selv at læse disse indlæg hos andre, jeg følger med hos, hvad enten det er lange indlæg som mine eller opsummeringer på Instgram.

Den sidste del af 2017 var rigtig hård for mig, og derfor gik jeg også ind i 2018 i nedtrygt tilstand, men med masser af håb og vilje til at 2018 skulle være mit år, året hvor jeg skulle blive glad hvor modgang skulle vendes til medgang…..

Familieferie til Fuerteventura:

2017 var et år med mange tragiske oplevelser og mine forældre mente at en All incl. ferie på Fuerteventura, ville bringe glæde hos os alle og det havde de helt ret i. Vi slappede af en hel uge, lå i solen og dasede, spiste i buffetten og var sammen som familie.
Læs mine indlæg om Fuerteventura her:
– Hjemvendt efter en fantastisk tur på Fuerteventura – Mit første ferieoutfit
– Endnu et ferieoutfit og nye Le Sprec solbriller
– Når mandagen bliver lidt bedre
Et tilbageblik på turen til Fuerteventura

Venindetur til Ystad

Min søde veninde Linda, mente også jeg trængte til lidt forkælelse og til at komme lidt væk ovenpå den hektiske jul og hun inviterede mig med til København og Ystad, som jeg virkelig nød og virkelig så frem til. Vi boede på det helt igennem fantastiske Hotel Guldsmeden  spiste Økologiske havvand- og  surdejspizzaer til vi kunne trille, vi grinte, pjattede, shoppede og hyggede os inden vi startede den lille Fiat og kørte mod Ystad Saltsjøbad, hvor vi nød stilheden, udsigten og hyggede os i spaen.

At miste en man elsker til kræften

Den 3. marts 2018 mistede jeg min elskede  mormor til kræften. Selvom hun var syg og jeg vidste de ikke kunne gøre mere, kom det som et chok for mig – et kæmpe chok for mig, da min mor pludselig ringede da jeg sad i bussen på vej på arbejde og fortalte at mormor havde fået et hjertestop og var død…..  Verden stod stille.

Renovering af vores hus

Vores planer om renovering af hjemmet blev udskudt da mit overskud var lig nul, efter mormors død, men vi begyndte, fik pakkede hele hjemme ned og tog de mest nødvendige ting med ud i mine forældres campingvogn, som vi havde placeret midt i indkørslen. Det blev vore hjem fra marts til slut oktober. Nu sidder vi endelig i vores hjem igen, helt som vi vil have det – vi mangler lister hist og her, vi mangler lidt malerarbejde men vi er inde og vi kan nyde hjemmet og ikke mindst hinanden. I kan se vores køkken her: Fokus på belysning og et smugekig i vores nye hjem!

Jeg blev opsagt…. og jeg blev glad!

Lige inden jeg gik på sommerferie fra mit arbejde fik jeg beskeden om at jeg var opsagt pr. 31/11-18 – dem af jer der kender mig, ved at jeg længe gerne har ville prøve noget nyt og ikke har følt mig tilpas og glad. Jeg så det derfor ikke som noget negativt, men som en mulighed for endelig at prøve kræfter med noget nyt, noget som kunne gøre mig glad, give mig energi både på jobbet og hjemmet i stedet for at dræne mig.

Jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er at være glad, glad for det man laver og ikke mindst de mennesker man omgåes, de skal give dig positiv energi ellers er de ikke værd at samle på og heller ikke værd at bruge tid på. Efter jeg er stoppet på mit gamle arbejde, har jeg fået masser af ny energi, jeg er blevet et gladere menneske og jeg har lært at mærke efter. Man skal ikke finde sig i alt og man skal ikke lade en ting som arbejde påvirke dig i negativ rentning.

Sommerferie i Italien

Sommerferien i år gik til Italien, med Sonnis far, søster + veninde. Vi boede på en hyggelig campingplads ved Gardasøen, vi var bl.a. i Gardaland (kæmpe hit hos Clara, da de har en hel afdeling kun med Gurli Gris) hyggede i de små gader i Lazise, var i Verona (min yndlingsby i Italien) spiste en masse pizza  pasta og is.

Jeg blev 30 år!

2018 var også året hvor jeg blev 30. Jeg var meget i tvivl om hvordan jeg skulle fejre min fødselsdag, for på den ene side ville jeg gerne have en stor fest og på den anden side en mindre intim aften. Jeg valgte en mellem ting, og det er jeg glad for, for det var desværre langt fra alle som var i festhumør den aften…..

Min vilde fødselsdagsgave – en rejse til New York

I 30 års fik jeg den  vildeste fødselsdagsgave, en tur til New York med Sonni. Det var vores første ferie uden barn og nok også den sidste.. Hehe, det var nemlig rigtig hårdt for mig at skulle undvære Clara. Vi gik ture hånd i hånd i Central Park,  spiste Brunch på The Plaza, kendt fra Alene Hjemme filmen og havde den vildeste oplevelse med en helikoptertur over Manhattan. spiste cupcakes fra det ikoniske Magnolia Bakery, som er  et must visit hvis du er Sex and the City fanJeg har kun delt en brøkdel af min New Yorker tur og jeg glæder mig til at dele endnu mere med jer inden længe.

Venindetur, spa og Gourmet!

Det var ikke kun mig, der blev 30 i år, det gjorde flere af mine veninder faktisk. Bl.a. min bedste veninde Maria, som jeg har kendt siden jeg var 3 år. Jeg ville give hende noget specielt og anderledes, end de ting jeg altid giver hende (smykker, tøj, beauty, interiør osv.)  Derfor fik hun en tur på Wellness hotellet Hotel Thingaard – her brugte vi dagen på at slappe af i spaet, spiste en 5 retters gourmet menu, ligge i sengen på værelset og se serier og bare snakke, være veninder og hygge os. Jeg har fået en skøn gave af hende også, som jeg glæder mig til at dele med jer, længere nede i indlægget.

Nyt år og nyt job, jeg glæder mig!

D. 1. December, blev jeg officielt arbejdsløs – det gjorde mig ingen ting, jeg har knoklet siden jeg var 15 år og så det på ingen måde som et nederlag, at jeg nu skulle være arbejdsløs det næste stykke tid. Jeg nåede et møde i min A-kasse, inden jeg blev kontaktet af min jobkonsulent, vedr. en job og et match – et job som jeg på mange måder ville kalde for drømmejobbet – jeg turde derfor på ingen måde håbe på at jobbet blev mit… Men allerede dagen efter min samtale, fik jeg en mail om at stillingen var min. Jeg kan ikke beskrive hvor glad, jeg er og ikke mindst hvor heldig jeg er for at få denne mulighed. Jeg vil fra 2/1-19 være Content Manager hos Go Communication. Jeg glæder mig til at tage jer med ind i min hverdag.

Hvad kommer 2019 til at byde på?

Jeg ville egentlig også skrive om året jeg går i møde, med alle de planer og spændende ting jeg har i vente – men det bliver i at andet indlæg, for det her indlæg er allerede blevet meget meget langt.

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår, og sige tusind tak fordi i følger med her på bloggen og ikke mindst på min Instagram: @Liselottea

Pas på jer selv og hinanden

/ Liselotte

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Related:

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Lille My

    Sikke et år du/I har haft jer!

    Kæmpe tillykke med jobbet, det bliver fedt 🙂 <3

    1. januar 2019 at 11:57
  • Reply kathrine johansen

    Ej hvor dejligt du allerede har fundet et job søde, helt perfekt for dig! Tillykke <3

    https://nouw.com/blogaboutkathrine/

    3. januar 2019 at 20:20
  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.