AALBORG,  INTERIOR

BOSHOP ÅBNER I AALBORG

I tirsdags var jeg inviteret til Pre-opening  i Aalborgs nye smukke bolig- og interiørhus BoShop (Østeraagade/Det gamle Bio 5)  Vi blev taget godt imod af det imødekommende personale og jeg følte mig allerede inspireret og velkommen så snart jeg trådte ind i den store forhal. WAUW, hvor er her blevet flot. Det fede ved BoShop er deres unikke udvalg af skønne møbler, lamper, pynt og kunst – her er altså tale om kvalitet og fund, som du ikke finder i hvilken som helst anden interiørbutik, faktisk kan hele 80% af sortimentet ikke findes andre steder i Danmark.

Butikken er delt op i områder, som fx den nordiske stil, som jeg selv indretter efter, boheme, asiatisk og mange andre. Jeg kunne bruge timer på at gå og kigge og blive inspireret, her er virkelig smukt og man får lyst til at flytte ind!

Jeg er en af dem, som kom meget i Bio5, det var faktisk min yndlings biograf, og jeg var ret ked af det da de valgte at lukke den, for efterhånden mange år siden. HELDIGVIS er der bibeholdt flere elementer fra Bio5, fx det ikoniske billede af Gøg og Gokke over trappen og der hænger gamle billeder af biografen i cafeområdet. 

Vi fik et glas kølige bobler i hånden, og nød de smukke omgivelser. Vi blev ledt ind i cafeområdet, hvor skønne Julia Lahme var klar til at give et spændende foredrag om tidens trends og tendenser. Jeg har længe gerne ville høre et af Julias inspirerende oplæg og jeg blev bestemt ikke skuffet, det var spændende og der var tilføjet lidt humor. Julia så som altid fantastisk ud, jeg drømmer hvert fald lidt om et par fine palietbukser, efter tirsdagens event.

Efter foredraget blev der serveret den lækreste anretning fra Aktuel, vafler, skinke, laks, humus, chips, juice og hindbærsnitter var blot en del af udvalget og det var så lækkert. Jeg skal helt sikkert ind og spise på Aktuel med mine veninder i nærmeste fremtid, for maden kan virkelig anbefales. Mmmh… 


Tak for en hyggelig og ikke mindst inspirerende aften. Jeg glæder mig til at besøge jeres smukke bolighus igen!

BoShop åbner på lørdag kl.10.00 og der er lækre Goodiebags til de første 100 kunder. LÆS MERE HER

/ Liselotte

 

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.